Til venstre har vi placeret en række overskrifter, som hver indeholder et antal kategorier. Hvis du klikker på
en af kategorierne, får du en liste med de vine, der passer til lige netop det valgte søgekriterium, fx et
prisinterval, en vintype eller en rødvin, som passer til hovedretten. 

Brug linkene ovenover til at få bedre indblik i, hvordan du vælger rigtigt, og hvad forklaringerne betyder.

Hvis vi nu havde 5.000 vine i sortimentet, ville det give mening med en mulighed for at kombinere 
søgningen, så du kunne vælge kun at se fx alle spanske roséer på tempranillo-druen mellem 40 og 59 kr.
Vi har valgt at lade de enkelte kategorier stå alene. Både fordi vin handler om den diversitet, der opstår i
rummet mellem to forskellige oplevelser, og det derfor giver mening også at se de vine, som man vrager,
når man vælger sin favorit. Men også for at opfordre dig til at vælge din vin aktivt. 

DU skal afgøre, om det er vigtigst, hvor meget vinen koster; hvor den kommer fra; hvilken drue den er
lavet af; eller hvordan dens smag er beskrevet. Ikke os. Med et enkelt klik kan du således hæve din status
fra veltilfreds vindrikker til kritisk og kvalitetsbevidst forbruger.

Hvad er en smagsskala? Jo, en smagsskala er et instrument til at forklare en bestemt del af en vins
smagsmæssige udtryk på et let og overskuelig måde ved hjælp af et simpelt stykke grafik. Med udtryk
menes det, som vinen smager af. Det må ikke forveksles med, hvor godt du kan lide vinen. Det er din 
egen sag. 

Vi har valgt at anvende tre forskellige skalaer til at illustrere vinens smagsmæssige egenskaber visuelt.
Der er en gul, en grøn og en rød, og de går fra 1 til 5 markeringer. I hver ende af hver skala står et udsagn,
som svarer til en smagsfornemmelse eller en smagsmæssig egenskab ved vinen. 

Gul skala – sød/tør

I vinens verden er tør det modsatte af sød. Da sødme er et resultat af mængden af sukker i forhold til vinens
andre komponenter, er tørhed defineret som graden af fravær af sukker. De fleste almindelige bordvine er
det, vi kalder for tørre, dvs. at der stort set ikke er noget sukker i dem. De får 2 ud af 5 på skalaen. Enkelte
vine er decideret knastørre, og de ryger ned på 1. Hvis en vin er halvtør, hvilket egentlig betyder halvsød, 
fx en tysk riesling spätlese, så ligger den på 3 eller 4. 5 gives til meget søde vine, som har det bedst med en 
dessert eller bare en voldsomt sød tand.

Grøn skala – let/kraftig

Med let menes en vin, som ikke fylder munden så meget ud, som føles slank, og som ikke efterlader en 
kraftig belægning på din tunge og dine gummer. Det gør en kraftig vin. Den føles som en ordentlig mundfuld,
selvom du kun tager et lille nip. Den har en slags vægtighed, en tyngde, som om den rent faktisk vejede mere
end den lette vin. Hvor en let vin har nemmere ved at udtrykke sig præcist, raffineret og elegant, kommer den
til kort til kraftige madretter og sidst på aftenen, hvor sanseapparatet er ved at være træt. Til bøffen og 
chokoladen er en kraftig vin at foretrække. En bourgogne er en typisk let vin, mens en amarone er en typisk
kraftig vin.

Rød skala – struktur/frugt

Struktur er det, en vin får fra sit indhold af syre og tannin. Den frugtige fornemmelse kommer fra alkohol,
sukker og fra den måde, vinen lugter på. Hvis vinen er meget struktureret, dvs. lidt stram, hård, med
prikkende syre, eller en meget sammensnerpende tannin, får den 1 eller to. Det gør sådan noget som 
barolo og en ung alsacisk sylvaner. Modsætningen er en typisk australsk shiraz eller en chilensk sauvignon
blanc. De oser af den primære frugt op af glasset, og også i munden sanser man frem for alt den umiddelbare,
lækre frugt. Den slags vine får 4 eller 5. Selvom 3-tallet gives for den fine balance, kan alle andre tal på
skalaen sagtens være rigtigt lækkert til den enkelte vin. Detaljerne må du læse i den skrevne kommentar.