klik her, hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet

Kenneth Quistgård
Kære vinelsker

5. februar, 24 dage til officielt forår, men stadig nøjagtigt så gråt og trist, som det sig hør og bør på vore breddegrader. Men det grå er hverken universelt eller bestandigt. Lige nu fx skinner solen fra en skyfri himmel, det er højsommer og 28,3 grader. I Adelaide, altså. I Australien.

Dagens update fra din favorit-vinpusher er en hyldest til den interessante sammenhæng, der er imellem det australske sommervejrs mulighed for at skabe kernesund, fuldmoden frugt, og vores samtidige behov for de koncentrerede og intenst velsmagende vintervine, som er resultatet af denne solstrålehistorie.

Sådan nogle vine laver Adelaide Hills-vineriet Petaluma, som du kan læse om længere nede i brevet. Månedens seks vinanbefalinger tager udgangspunkt i Petalumas imponerende shiraz ved at flankere den med fem andre shiraz/syrah-holdige klepperter, som nok skal levere kraftfuld gaffel til din gris. Tre australske og tre franske – alle undfanget af meget sammenligneligt klima og geologi.

Og hvis indtaget af de veltrimmede shirazer ikke alene mildner vinterkuldens greb om ryg, knæ og musearm, så kan du glæde dig over, at Wine & Charity siden 1. januar har haft Gigtforeningen som modtager af dit bidrag – 1 kr. per solgt flaske. Køb, og gør godt!

Endelig må du ikke glemme, at nu på lørdag, den 7. februar, er den første lørdag i måneden og derfor dagen med direkte lagersalg på Fristrupvej i Aabybro fra kl. 10 til 14. Håber, vi ses.

Om Wineatcosts Sådan handler du Hjælp til vinkøbet Ofte stillede spørgsmål Kontakt & feedback
Thomas Mitchell Shiraz 2006
Folkelig, velskabt, ren og præcis aussie-shiraz i fuld vigør.
Kr. 39,24
pr. flaske
Mitchelton Shiraz 2006
Perfekt drikkeklar, stor og fyldig shiraz med spil på mange tangenter.

Kr. 76,68
pr. flaske
Petaluma Shiraz 2006
Fan-bloody-tastic kraft-shiraz. Ægte, ekspressiv og Ayers rock ’n’ roll!.

Kr. 153,35
pr. flaske

Domaine le Clos des Lumières Côtes du Rhône 2006
Frisk og ærligt frugtig læskevin fuld af fart og vinøse spilopper

Kr. 39,96
pr. flaske

Olivier Ravoire Vacqueyras 2006
Labert frugtig og perfekt komponeret Rhône-cru med stil og format

Kr. 60,74
pr. flaske
Olivier Ravoire Côte Rôtie Rouge 2005
Rhône-dalens dronning; syrah i superb opvisning af egen skønhed

Kr. 144,70
pr. flaske
Bestil en Smagekasse
I februar anbefaler vi, at du sætter spareskillingerne i smagekasserne ved navn Great Down Unders eller Every day mixed case eller dem begge, hvis det er ok med din lever.

I online-butikken kan du købe hele kasser eller enkelte flasker, lige så tosset du vil. Det lille beløb, vi kalder det ”anbrudsgebyr”, som lægges til prisen, hvis du bestiller enkelte flasker, kan spares ved at investere husholdningsbudgettet i en af vores for-blandede smagekasser. De indeholder seks velvalgte vine inden for et givet tema eller priskategori. Flere sjove vinoplevelser i samme kasse – helt uden avance eller gebyr. Hvabehar!?

Se de forskellige smagekasser her
Wine & Charity

Som altid bliver der lagt én rund dansk krone til side, hver gang du køber en flaske vin. Og siden 1. januar 2009 er den krone, sammen med forhåbentligt rigtigt mange andre, øremærket til Gigtforeningen, som arbejder for at højne livskvaliteten for de 700.000 danskere, der lider af smerter i led, ryg og muskler. Se, vin kan lindre på mange måder!

”Wine & Charity” betyder ”Vin & Velgørenhed” på godt dansk. Lige nu støtter Wineatcosts som nævnt Gigtforeningen med 1 kr. per solgt flaske – et bidrag, som på forhånd er regnet ind i vinens pris. Det gør vi, fordi vi mener, at alle, der har råd til god vin, også har råd til at give en skilling til nogen, som har brug for det. Vær med til at gøre en forskel, og drik din vin med en god smag i munden.

Læs mere her

DK premiere på kultaustralier

I efteråret landede Wineatcosts den første forsendelse fra ikke færre end tre australske vinproducenter. De tre udgør ifølge vores næser cremen af vinene i den gruppe af otte vinerier, som tilsammen kalder sig Fine Wine Partners. De otte partnere hjælper hinanden med salg og markedsføring og blandet inspiration.

Hjørnestenen i samarbejdet er uden tvivl Petaluma og ikke mindst vineriets grand old man, Andrew Hardy, som for 27 år siden tog imod sin fars råd om at vrage familieforretningen (Hardy’s er den 4.-mest solgte vin i Danmark) og gå efter kvalitet i stedet for volumen. Valget faldt på Petaluma.

Petalumas usædvanlige produktionsfilosofi bygger på en idé om kun at lave vin på druer, som er dyrket der, hvor den respektive sort fungerer allerbedst. Det betyder, at hvis den bedste cabernet sauvignon i Australien kommer fra Coonawarra, så må der købes marker i Coonawarra. Hvis den bedste, cool shiraz dyrkes i Adelaide Hills, så er det her fra, frugten skal komme.

Wineatcosts tilbyder fire smukke Petaluma-vine, som alle er resultater af ovenstående tankegang. De taler for sig selv. Se det heldige firkløver her.

Er det ikke sjovt, at netop når vi føler os mest kriseramte, fattige og forarmede, så er nøglen til en forløsning af situationen at give los og forbruge?

At når vi oplever en økonomisk krise, som gør luksus svært opnåeligt, så er det den demonstrative søgning af luksus, nydelse og forkælelse, som løser problemet? Netop som vi trænger allermest.

Verden er forunderlig. Vinens verden ikke mindst.

Således februars lommefilosofiske vinsnak. God fornøjelse med dråberne.

Kenneth Quistgaard
Vinelsker

Wineatcosts • Fristrupvej 1 • 9440 Aabybro, Denmark • Tlf. 98 24 24 00 • fax 98 24 24 03 • CVR 31 34 85 87

Hjælp til dit vinkøb

Hvad er forskellen på en god og en dårlig vinbutik? Et hjælpende ord med på vejen, når den rigtige flaske skal i kurven!

Vi har gjort os mange tanker om, hvordan vi bedst kan vejlede dig på din rute rundt i vores varierede sortiment, og resultatet af refleksionerne er beskrevet på hjemmesiden under punktet ”Hjælp til vinkøbet”.

Så skulle velsmagen og den gode stemning være sikret.

Læs mere her

Om Wineatcosts

Wineatcosts er en online-vinforretning, som tilbyder avancefri kvalivin, hvilket vil sige uden de 40-50 % fortjeneste, som er standard i den almindelige detailhandel.

Det kan vi gøre, fordi vi i stedet for en decideret avance tjener vores penge i form af årsbonusser og mængderabatter fra vores leverandører.

Og så har vi besluttet at give en skilling til velgørenhed for hver vin, vi sælger. Fordi vi kan.

Læs mere her

Sådan handler du

Af flere forskellige metoder er den letteste at gribe med højre hånds tommel- og pegefinger om dit dankort eller en smartere, international version af noget kredit-plastik.

Når du har lokaliseret en uundværlig flaske vin og puttet en kasse eller tre i indkøbskurven, taster du dit kortnummer, din adresse og nogle få andre detaljer ind i et stensikkert og velafprøvet betalingssystem, og inden for et par dage lander herlighederne på dit dørtrin.

Ordene om oplevelsen

Vin handler om oplevelse. Om sansning. Om glæde over velsmagen, den gode stemning, det rare selskab og det befordrende samspil med et dejligt måltid.

Men at sikre sig, at vinen nu også er den, du gerne vil have – se det er en anderledes kompliceret affære. Det kræver nemlig, at du kan forholde dig til en stribe ord og vendinger, som sætter din potentielle oplevelse i tale. Lad os kalde det ”vinsproget”.

Ordforråd og grammatik kan trænes ved hyppig brug af www.wineatcosts.com
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig. Wineatcosts.com tager afstand fra at sende uønskede mails. Tryk her for at framelde dig vores mailingliste. BEMÆRK - det er ikke muligt at besvare denne mail. For yderligere information besøg venligst www.wineatcosts.com.
Vi tager forbehold for udsolgte varer, trykfejl, stavefejl, leveranceændringer fra vore leverandører samt forsinkelser, som Wineatcosts A/S ikke kan kontrollere.