klik her, hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet

Kenneth Quistgård
Kære vinelsker

Så er der halvanden uge til påske, og selvom skærtorsdag egentlig er beregnet til renselse, og at det altid er lidt mærkeligt at fejre, at nogen er død (for ikke at sige genopstanden!), har der alligevel etableret sig en solid tradition for hygge med venner, kolleger og familie i de forhåbentligt solrige påskedage. Den slags kræver sin vin!

Påskefrokosten er i Danmark mindre strengt opbygget end vores julefrokoster og -middage. Derfor er det logisk, at denne måneds vinøse tema er Italien. Intet andet land leverer nemlig lige så mange forskellige gode vine, som oven i købet passer som fod i hose til diverse variationer over temaet ”påskefrokost”. Nedenfor seks af vores bedste italienske vine og længere nede lidt flere ord om, hvad der gør Italien til sådan et spændende vinland.

Hvis du allerede har det italienske vinlager fyldt godt op, kan vi måske friste med den sydafrikaner, som Vinavisen.dk anmeldte for et par uger siden. Om TMV Syrah 2006 til 90,11 kr. skrev Vinavisen: ”Vellavet og flot rødvin, udpræget syrah med al druens krudt. Lækker saft; lige til en stor bøf.” – og uddelte de maksimale fem stjerner.

Italienere, sydafrikanere og lige, hvad du ellers har lyst til, kan sendes med den kære Vingaloppen som sædvanligt, men du er også meget velkommen til at troppe op på vores adresse i Aabybro til det månedlige lagersalg lørdag den 4. april fra kl. 10 til 14. Vi glæder os til at se dig.

Brug linkene herunder til at læse mere om månedens vine.
Om Wineatcosts Sådan handler du Hjælp til vinkøbet Ofte stillede spørgsmål Kontakt & feedback
Corte Cariano V.
Classico Superiore Ripasso 2006
Kompakt ripasso med koncentration og spændende mineralitet
Kr. 59,55
pr. flaske
Casanuovo Chianti Classico 2005
Moderne chianti-fortolkning med umiddelbar charme og appeal

Kr. 73,11
pr. flaske
Fontanabianca Barbera d'Alba 2005
Traditionel og moden barbera med frugtig slagkraft og aromatisk dybde

Kr. 75,48
pr. flaske

Tenuta La Torraccia Rosso di Montalcino 2005
Brunellos saftige lillebror i ungdommeligt frisk stil

Kr. 87,33
pr. flaske
Terralsole Rosso di Montalcino 2005
Herligt gummekrads til ægte sangiovese-elskere

Kr. 92,74
pr. flaske
Corte Cariano Amarone della Valpolicella Classico 2005
Usædvanligt frisk og frugtig fuldblodsamarone i fin form
Kr. 129,67
pr. flaske
Bestil en Smagekasse

Denne måneds smagekasseanbefalinger går i to retninger. På den ene side skal dagens italienske tema benyttes til at gøre opmærksom på kassen ved navn Bella Italia, som samler seks af vores bedste vine fra støvlelandet. På den anden side er timingen perfekt til at overveje kassen Great whites, der, som navnet antyder, består af seks forfriskende hvidvine til påskeferiens første dage på terrassen. Dit valg!

I online-butikken kan du købe hele kasser eller enkelte flasker, lige så tosset du vil. Det lille beløb, vi kalder det ”anbrudsgebyr”, som lægges til prisen, hvis du bestiller enkelte flasker, kan spares ved at investere husholdningsbudgettet i en af vores for-blandede smagekasser. De indeholder seks velvalgte vine inden for et givet tema eller priskategori. Flere sjove vinoplevelser i samme kasse – helt uden avance eller gebyr.

Se de forskellige smagekasser her

Wine & Charity
Som altid bliver der lagt én rund dansk krone til side, hver gang du køber en flaske vin. Og siden 1. januar 2009 er den krone, sammen med forhåbentligt rigtigt mange andre, øremærket til Gigtforeningen, som arbejder for at højne livskvaliteten for de 700.000 danskere, der lider af smerter i led, ryg og muskler. Se, vin kan lindre på mange måder!

”Wine & Charity” betyder ”Vin & Velgørenhed” på godt dansk. Lige nu støtter Wineatcosts som nævnt Gigtforeningen med 1 kr. per solgt flaske – et bidrag, som på forhånd er regnet ind i vinens pris. Det gør vi, fordi vi mener, at alle, der har råd til god vin, også har råd til at give en skilling til nogen, som har brug for det. Vær med til at gøre en forskel, og drik din vin med en god smag i munden.

Læs mere her
Italiens enestående rigdom

Italien er verdens mest varierede vinland. Landet besidder en større stilmæssig diversitet, flere spændende vintyper, flere oprindelige druesorter og større forskel i vækstbetingelser end noget andet land på kloden. Bevares, Frankrig er godt med i opløbet, men den italienske vin-giro stikker altså den franske tour, hvis man begynder at gøre detaljerne op.

Italien kan med andre ord levere vin til så godt som enhver lejlighed, ethvert behov og i enhver prisklasse. Og oven i købet vine, som passer fortrinligt til den mad, vi danskere godt kan lide. Det gælder ikke mindst de mellemitalienske vine, der, ligesom vinene fra den franske Rhône-dal, har både fuldmoden frugt og umiddelbar appeal, samtidig med en ferm struktur til at give det spiselige modspil.

Italien er et skønt land at gå på vinøs opdagelse i – både som turist og ved din lokale vinpushers reoler. Prøv dig frem, vær modig, og se, om du ikke kan få råd til at betale 10 eller 20 kr. mere end sidst – så er sandsynligheden for en god oplevelse større. Cin cin!

Det var, hvad vi havde af input og idéer i denne omgang. Der er flere på vej, hvor de kom fra.

Tøv ikke med at skrive til os med dine egne forslag til forbedringer af sortimentet, præsentationerne eller andet.

Og så er du som altid meget velkommen til at skibe nyhedsbrevet videre ud i æteren, hvis du kender nogen, som kunne tænkes at være interesseret i kvalivin til kostpris.

Kenneth Quistgaard
Vinelsker

Wineatcosts • Fristrupvej 1 • 9440 Aabybro, Denmark • Tlf. 98 24 24 00 • fax 98 24 24 03 • CVR 31 34 85 87

Hjælp til dit vinkøb

Hvad er forskellen på en god og en dårlig vinbutik? Et hjælpende ord med på vejen, når den rigtige flaske skal i kurven!

Vi har gjort os mange tanker om, hvordan vi bedst kan vejlede dig på din rute rundt i vores varierede sortiment, og resultatet af refleksionerne er beskrevet på hjemmesiden under punktet ”Hjælp til vinkøbet”.

Så skulle velsmagen og den gode stemning være sikret.

Læs mere her

Om Wineatcosts

Wineatcosts er en online-vinforretning, som tilbyder avancefri kvalivin, hvilket vil sige uden de 40-50 % fortjeneste, som er standard i den almindelige detailhandel.

Det kan vi gøre, fordi vi i stedet for en decideret avance tjener vores penge i form af årsbonusser og mængderabatter fra vores leverandører.

Og så har vi besluttet at give en skilling til velgørenhed for hver vin, vi sælger. Fordi vi kan.

Læs mere her

Sådan handler du

Af flere forskellige metoder er den letteste at gribe med højre hånds tommel- og pegefinger om dit dankort eller en smartere, international version af noget kredit-plastik.

Når du har lokaliseret en uundværlig flaske vin og puttet en kasse eller tre i indkøbskurven, taster du dit kortnummer, din adresse og nogle få andre detaljer ind i et stensikkert og velafprøvet betalingssystem, og inden for et par dage lander herlighederne på dit dørtrin.

Ordene om oplevelsen

Vin handler om oplevelse. Om sansning. Om glæde over velsmagen, den gode stemning, det rare selskab og det befordrende samspil med et dejligt måltid.

Men at sikre sig, at vinen nu også er den, du gerne vil have – se det er en anderledes kompliceret affære. Det kræver nemlig, at du kan forholde dig til en stribe ord og vendinger, som sætter din potentielle oplevelse i tale. Lad os kalde det ”vinsproget”.

Ordforråd og grammatik kan trænes ved hyppig brug af www.wineatcosts.com
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig. Wineatcosts.com tager afstand fra at sende uønskede mails. Tryk her for at framelde dig vores mailingliste. BEMÆRK - det er ikke muligt at besvare denne mail. For yderligere information besøg venligst www.wineatcosts.com.
Vi tager forbehold for udsolgte varer, trykfejl, stavefejl, leveranceændringer fra vore leverandører samt forsinkelser, som Wineatcosts A/S ikke kan kontrollere.