klik her, hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet

Kenneth Quistgård

Kære vinelsker

Dansk midsommer – findes der noget skønnere? Det er nu, vi skal huske at nyde det øjeblik på året, som vi utålmodigt har ventet på siden sidste år i august. Nu ikke noget med at lade det hele gå op i travlhed og ferieforberedelser og hus og hæk og plæne. Læn dig tilbage en gang. Luk øjnene. Mærk solen. Lyt til fuglene i haven. Smil til fruen. Og tag en tår af din yndlingsvin. 

Du har hørt fra os et par gange på det sidste med nogle praktiske meddelelser, som vi synes fortjener en gentagelse. Vi er nemlig ualmindeligt stolte over at kunne prale med den helt nye og væsentligt billigere transportløsning, som vi har ledt efter længe: 

Fremover skal du kun betale 125 kr. for at få din vin leveret hvor som helst i landet. Du skal dog købe minimum 24 flasker ad gangen, men i så fald er det faktisk næsten en halvering af fragtomkostningen. Hvadbehager! Læs mere her

En anden ting, som vi er glade for at kunne meddele i samme åndedrag, er at alle vores vine fremover vil blive leveret i 6-styks-kasser. Du behøver altså ikke længere spekulere over om, du kan drikke 12 flasker for at spare anbrudsgebyret. Gebyret er der stadig, men kun hvis du køber færre end seks flasker. Og det er der da virkelig ingen grund til! 

Vi bliver ind imellem opfordret til at lave et kampagnetilbud, hvortil vi må svare, at DET ER DER JO HELE TIDEN! Vi kan ikke slå noget af prisen, for der er ikke noget at slå af prisen. Sådan er det bare. Og for at tydeliggøre det faktum, får du fremover et lille skilt på detailvisningen af en vin, hvor en detailpris med almindelig butiksavance noteres. Så kan du selv vifte med kampagneflaget, for besparing er der masser af.

I denne måned vil vi gerne fremhæve to vintyper. De øverste seks vine herunder hører til kategorien af kraftige hvidvine, som langt fra er det rene solskinsbællepjat, som vi viste frem i sidste nyhedsbrev, men snarere seriøse madvine til sommerens gæstebud. Nederste række er de røde vines ditto, nemlig kraftige vine, som vil gøre sig fantastisk til en grillbøf i haven. Klik på flasken, og læs mere.

Om Wineatcosts Sådan handler du Hjælp til vinkøbet Ofte stillede spørgsmål Kontakt & feedback
Valserrano Blanco
2006
Herligt læskende skønhed
med lige dele frisk
frugt og velristet fad.
Kr. 56,82
pr. flaske
Domaine La Gremière Sancerre Cuvée Initiale 2006
Raffineret og aristokratisk sauvignon-fortolkning fra druens arnested.

Kr. 74,90
pr. flaske
TMV White 2006
Stor og koncentreret kraftkarl af en velmodnet sydafrikaner

Kr. 86,27
pr. flaske

Corte Cariano Valpolicella Classico Superiore Ripasso 2006
Kompakt ripasso med koncentration og spændende mineralitet.

Kr. 59,55
pr. flaske
TMV Viktoria 2005
Muskuløs og ambitiøs vin med kompleks og krydret næse

Kr. 78,42
pr. flaske
Waterbrook Columbia Valley Reserve Syrah 2006
Smukt formuleret syrah med stor elegance og fast struktur
Kr. 87,46
pr. flaske
Bestil en Smagekasse

En gang imellem er det rart at få lov til bare at læne sig tilbage og lade andre gøre arbejdet. Tag din sommerferie alvorligt og udnyt, at vi har samlet seks af Wineatcosts største og mest populære vine i en smagekasse, så du er fri for at selektere iblandt de mange kulørte dråber. Vi kalder den eksklusive kasse for WAC Selection, den koster 508,44, og så er feriestemningen garanteret, uanset vejr og vind. 

I online-butikken kan du købe hele kasser eller enkelte flasker, lige så tosset du vil. Det lille beløb, vi kalder det ”anbrudsgebyr”, som lægges til prisen, hvis du bestiller enkelte flasker, kan spares ved at investere husholdningsbudgettet i en af vores for-blandede smagekasser. De indeholder seks velvalgte vine inden for et givet tema eller priskategori. Flere sjove vinoplevelser i samme kasse – helt uden avance eller gebyr. 

Se de forskellige smagekasser her


Wine & Charity

Som altid bliver der lagt én rund dansk krone til side, hver gang du køber en flaske vin. Og siden 1. januar 2009 er den krone, sammen med forhåbentligt rigtigt mange andre, øremærket til Gigtforeningen, som arbejder for at højne livskvaliteten for de 700.000 danskere, der lider af smerter i led, ryg og muskler. Se, vin kan lindre på mange måder! 

”Wine & Charity” betyder ”Vin & Velgørenhed” på godt dansk. Lige nu støtter Wineatcosts som nævnt Gigtforeningen med 1 kr. per solgt flaske – et bidrag, som på forhånd er regnet ind i vinens pris. Det gør vi, fordi vi mener, at alle, der har råd til god vin, også har råd til at give en skilling til nogen, som har brug for det. Vær med til at gøre en forskel, og drik din vin med en god smag i munden.

Læs mere her

Hvad er en grillvin?

Vi danskere er pjattet med at havegrille. Vi er faktisk præmieret for at være den nation i verden med flest grillriste per indbygger. Sikken rekord at sidde på. Men kan man sige noget generelt om, hvad det er godt at drikke til mad, der er blevet grillet? Ja, det kan man godt. 

Grillet mad har et element af noget røget, og oftest får emnet også en mørk stegeflade. Stegefladen er hård og sprød og sødmefuld pga. karamelliserede sukkerstoffer, og det røgede understreger fx en krydret marinade eller giver en ellers fersk grøntsag aromatisk dybde og tyngde. Grillmad har i det hele taget et kraftigt og maskulint udtryk. Ligesom vor far, der vender bøfferne. 

Det kræver vin, som har intensitet i både næse og mund til at hamle op med den koncentrering af udtrykket, som grillen giver fisk, kød og grøntsager. Derfor anbefaler vi ovenfor en række ret store og kraftfulde vine, så grillmaden ikke dominerer over vinen og ej heller vice versa. 

Om teorien holder, er der kun én måde at teste på. God grillfornøjelse med det! 


Husk, at du kan se på  de forskellige lister med vine, om de er blevet anmeldt og i så  fald hvor. En anmeldelse er jo ikke sandheden om vinens kvalitet, men den giver da et lille fif om, hvor galt det står til – eller det modsatte. 

Nyd solen og hav en rigtigt dejlig sommerferie.  


Kenneth Quistgaard
Vinelsker 

Wineatcosts · Fristrupvej 1 · 9440 Aabybro, Denmark · Tlf. 98 24 24 00 · fax 98 24 24 03 · CVR 31 34 85 87

Hjælp til dit vinkøb

Hvad er forskellen på en god og en dårlig vinbutik? Et hjælpende ord med på vejen, når den rigtige flaske skal i kurven!

Vi har gjort os mange tanker om, hvordan vi bedst kan vejlede dig på din rute rundt i vores varierede sortiment, og resultatet af refleksionerne er beskrevet på hjemmesiden under punktet ”Hjælp til vinkøbet”.

Så skulle velsmagen og den gode stemning være sikret.

Læs mere her

Om Wineatcosts

Wineatcosts er en online-vinforretning, som tilbyder avancefri kvalivin, hvilket vil sige uden de 40-50 % fortjeneste, som er standard i den almindelige detailhandel.

Det kan vi gøre, fordi vi i stedet for en decideret avance tjener vores penge i form af årsbonusser og mængderabatter fra vores leverandører.

Og så har vi besluttet at give en skilling til velgørenhed for hver vin, vi sælger. Fordi vi kan.

Læs mere her

Sådan handler du

Af flere forskellige metoder er den letteste at gribe med højre hånds tommel- og pegefinger om dit dankort eller en smartere, international version af noget kredit-plastik.

Når du har lokaliseret en uundværlig flaske vin og puttet en kasse eller tre i indkøbskurven, taster du dit kortnummer, din adresse og nogle få andre detaljer ind i et stensikkert og velafprøvet betalingssystem, og inden for et par dage lander herlighederne på dit dørtrin.

Ordene om oplevelsen

Vin handler om oplevelse. Om sansning. Om glæde over velsmagen, den gode stemning, det rare selskab og det befordrende samspil med et dejligt måltid.

Men at sikre sig, at vinen nu også er den, du gerne vil have – se det er en anderledes kompliceret affære. Det kræver nemlig, at du kan forholde dig til en stribe ord og vendinger, som sætter din potentielle oplevelse i tale. Lad os kalde det ”vinsproget”.

Ordforråd og grammatik kan trænes ved hyppig brug af www.wineatcosts.com
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig. Wineatcosts.com tager afstand fra at sende uønskede mails. Tryk her for at framelde dig vores mailingliste. BEMÆRK - det er ikke muligt at besvare denne mail. For yderligere information besøg venligst www.wineatcosts.com.
Vi tager forbehold for udsolgte varer, trykfejl, stavefejl, leveranceændringer fra vore leverandører samt forsinkelser, som Wineatcosts A/S ikke kan kontrollere.